Bet365 - Regler og vilkår gælder : Betting | Casino | Poker | Spil ansvarligt | Kommercielt indhold | 18+
EM mestre i fodbold 2020
Hvem er favoritter til at kunne kalde sig EM mestre i fodbold, når EM 2020 den 11. juli 2021 når sit klimaks med finalen på det 16. europamesterskab i fodbold? Der er næsten historisk mange gode bud såsom Frankrig, England, Belgien og Tyskland for nu af nævne nogle få. Vi gennemgår de mest sandsynlige bud på EM vindere og kommer med vores spådom om, hvem vinder EM. God læselyst!
Spil på EM mestrene i fodbold 2020
| |
---|---|
Bonuskode: BETMAX365 | 100% op til 1.000 kroner |
| StopSpillet | ROFUS.nu |
De flittigste EM vindere
Men inden vi kigger på de potentielt kommende EM mestre i fodbold, så lad os lige se på historien. Hvem har oftest ladet sig krone som EM vindere i fodbold, og hvem har oftest været tættest på for så at snuble på målstregen?
Nummer | Land | Guld | Sølv | Bronze |
---|---|---|---|---|
1 | Tyskland | 3 | 3 | 2 |
2 | Spanien | 3 | 1 | – |
3 | Frankrig | 2 | 1 | – |
4 | Sovjetunionen | 1 | 1 | – |
5 | Italien | 1 | 2 | 1 |
6 | Portugal | 1 | 2 | 3 |
7 | Holland | 1 | 1 | 4 |
8 | Tjekkiet | 1 | – | 2 |
9 | Danmark | 1 | – | 1 |
10 | Grækenland | 1 | – | – |
10 forskellige lande kan altså prale af at være tidligere EM vindere i fodbold, mens de mest nævneværdige store nationer, som endnu altid har vundet, er Jugoslavien (to x sølv), Belgien (1 x sølv og 1 x bronze) og England (2 x bronze).
På toppen af listen over tidligere EM vindere er der dødt løb mellem Tyskland og Spanien, der begge er endt som EM mestre i fodbold 3 gange. Tyskland deler i øvrigt også førstepladsen i EM-sølv med en anden, nemlig Sovjetunionen. Også her er det blevet til tre styks til hver.
Kun et andet land har vundet EM mere end én gang, nemlig Frankrig (1984 og 2000), og hele 7 lande har altså vundet EM en enkelt gang.

Paul Pogba og kammeraterne er EM 2020 favoritter. Foto: Антон Зайцев CC S-A 3.0
Bedste bud på EM vindere i fodbold
Med styr på de tidligere EM mestre i fodbold lad os så tage et kig ud i fremtiden og komme med nogle bud på, hvem der kan lade sig krone som europamester 2020. Her læner vi os op ad bookmakerne, eksperter i EM betting, på nuværende tidspunkt.
Den opmærksomme læser vil i øvrigt bemærke, at de aktuelle EM betting odds afspejler ret lav tillid til de to tidligere mastodonter Spanien og Tyskland.
Frankrig
De klart laveste EM betting odds får Frankrig, der er bookmakernes klare favorit som kommende EM mestre i fodbold. Det vil i så fald betyde, at Frankrig ville klemme sig ind på en delt førsteplads over flittigste EM vindere med tre af slagsen.
Det franske fodboldfuttog har da også længe kørt på skinner. De er forsvarende verdensmestre fra 2018 i en turnering, hvor det hurtigt blev svært at forestille sig en anden vinder end netop dem. Truppen er tilmed ulækkert bred.
Hvad siger du en offensiv bestående af Anthony Martial, Kingsley Coman og milliard-drengen Ousmane Dembélé? Det er Frankrigs andetvalg i offensiven, når Antoine Griezmann, Thomas Lemar og Kylian Mbappé ikke er tilgængelige.
Derudover har Frankrig siden 2012 haft Didier Deschamps ved roret. Det har sikret dem kontinuitet og oftest et klart udtryk på banen for Deschamps, der har et flot CV med en VM-kvartfinale og en VM-sejr i henholdsvis 2014 og 2018 samt altså en EM finale fra 2016.
Styrker
- Verdens nok bredeste trup på samtlige pladser.
- En dygtig og erfaren træner.
- Mere fasttømret trup end tidligere trupper, der har båret præg af fnidder og interne stridigheder.
Svagheder
- Af og til ikke leverandør af det mest sprudlende fodbold.
- Mange egoer, der af og til kan virke som tidsindstillede bomber.
England
Ja, tænk at vi skulle se kronisk skuffende England på en top 3 over favoritter til andet end at floppe. Three Lions formåede i starten af årtusindet at pisse kampe og turneringer væk med en midtbane bestående af Beckham, Scholes, Gerrard og Scholes og trods angribere som Shearer, Owen og Rooney.
Trods de mange navne var det dengang tæt på utænkeligt at forestille sig to gode sammenhængende kampe fra englændernes side, når det gjaldt.
Så hvad har ændret sig på nutidens engelske hold, der, med al respekt har mange stærke navne på holdkortet, men slet ikke i samme grad som for en 15 års tid siden? Først og fremmest er der ikke samme rivaliseringer og dårlige stemning, som 00’ernes store stjerner selv har hævdet, der var dengang.
Her har Southgate øjensynligt lykkedes med i stedet at få samlet holdet, der ikke tidligere har emmet af at være EM fodbold vindere. Under ham virker holdet også til at spille med mere flair og frit, frem for det ekstremt fastlåste, dræbende kedelige bold, vi så under Sven-Göran Eriksson og Fabio Capello.
Styrker
- Mere sammentømret hold end tidligere.
- Mere positiv fodbold.
- Flere spillere tør tage ansvar.
Svagheder
- Sårbare overfor skader.
- Mangler at kontinuerligt vise, at de kan præstere ved en slutrunde.
- Af og til for afhængige af individuelle glimt af genialitet.
Belgien
Umiddelbart har Belgien og England tre ting til fælles: de har tit været (over)hypet, de har aldrig tidligere kunnet kalde sig EM fodbold vindere og ved det seneste VM lod de endelig til at forløse noget af det store talent, de besidder. Det afspejler sig også i de lave EM odds: bookmakerne tror på Belgien.
Belgierne har da også gjort rent bord i kvallen og fortsætter dermed stilen fra VM-kvalifikationen 2018, hvor de med 9 sejre og en uafgjort var beton solide. For ikke at tale om VM, hvor de med en bronzemedalje endelig også viste deres potentiale i en slutrunde.
Træner Roberto Martínez lader til at have fået godt styr på de belgiske egoer, der, ligesom så mange andre hold på listen, ofte har været sine egne værste fjender. Belgien anno 2019 ser anderledes solide og sammenspillede ud.
Styrker
- Store individuelle kvaliteter.
- Solidt koncept.
- Mange spillere topper aldersmæssigt omkring 2020.
Svagheder
- Tyndt besat på visse pladser.
- Mangler at kontinuerligt vise, at de kan præstere ved en slutrunde.
- 2-5 nederlaget til Schweiz i Nations League kunne indikere, at de stadig har for vane at brænde sammen, når tingene først går dem imod.
Holland
Den sidste forhåndsfavorit er Holland, der pt. har samme EM odds som Belgien. Holland kvalificerede sig end ikke til VM 2018 og har trods flere flotte resultater siden da også vist store mangler. Og spørger du os deler vi ikke bookmakernes tiltro til Oranje.
Holland har visse stjernefrø, som få andre lande kan matche. Ingen forsvarer er pt. mere hypet end Virgil van Dijk, og de to største yngre talenter, Matthijs de Ligt og Frenkie de Jong, har tilmed den fordel, at de kender hinanden ikke blot fra landsholdet, men også fra Ajax, og har opbygget en tæt forbindelse både på og udenfor banen.
Men hvor vi har påpeget, at flere andre lande er sårbare overfor skader, så er Hollands problem snarere, at selv deres førstevalg på flere pladser ser undervældende ud. De tre angrebspladser er eksempelvis en kamp mellem Steven Bergwijn, Memphis Depay, Ryan Babel, Quincy Promes og senest Donyell Malen.
Med 19 mål i 51 kampe er det Depay, der har langt den bedste målstatistik for hollænderne, og det svarer altså blot til lidt over et mål i hver tredje kamp.
Styrker
- Store individuelle kvaliteter.
- Måske verdens bedste centrale forsvar.
- De største divaer lader til at være banket på plads.
Svagheder
- Store mangler på flere pladser. Cillesen på mål og Babel som venstre angriber? Uha.
- “Holland’s gonna Holland”. De matcher Frankrig i divaer, og kan den nye træner Frank de Boer holde det nede?
- Relativt uprøvet navn på bænken.

Danske fans ved EM 2012. Forhåbentlig kan vi også fejre EM 2020, selvom vi ikke er blandt favoritterne. Foto: Football.ua-under-CC-BY-SA-3.0
De mange EM outsidere
Der er altså fire hold, der skiller sig ud som bookmakernes favoritter. Frankrig og England med de med afstand laveste EM odds efterfulgt af Belgien/Holland på tredjepladsen. Herefter følger Spanien og Tyskland lige efter, mens der er et stykke ned til Italien og Portugal som outsidere til at blive EM vindere i fodbold.
Spanien har været solide i kvalifikationen, hvor de endnu ikke har tabt i en ellers svær gruppe med modstandere som Rumænien og Sverige, der bestemt ikke er nemme hjemme. Spanierne mangler dog tydeligvis at genopfinde sig efter en generation med Tiki-Taka og Xavi og Iniesta som omdrejningspunkt, og spillet har ikke været overbevisende i store dele af kvallen. Ramos som delt topscorer med 4 mål vidner om de spanske målscoringsproblemer.
Tyskland var der næppe mange, der havde set ende som nummer sjok i deres gruppe ved VM 2018. Men det gjorde de. Og siden har de famlet videre. Tyskland mangler (stadig) en angriber (Gnabry er topscorer med 5 mål i EM-kvallen). De har også problemer efter generationsskiftet, hvor Jerome Boateng og Mats Hummels blev sparket af holdet af Löw. Og nu skriger halvdelen af befolkningen efter at udskifte Neuer med Ter Stegen. Der er masser af talent hos Tyskland, men endnu flere problemer.
Andre EM outsidere
Derudover er der et par hold, der stadig må regnes blandt favoritterne baseret på bookmakernes EM odds, men som dog er et stykke efter de andre.
Italien har gjort rent bord i kvallen men har også befundet sig i en yderst svag gruppe, hvor Finland er næsteforfølger. Italien har gennemgået adskillige generationsskifter og træner Mancini har ikke samme mængde profiler tilgængelig som mange af hans forgængere, så mens Italien venter på næste kuld af 17-20 årige får sit gennembrud, har man – med al respekt – stadig 36-årige Fabio Quagliarella som nuværende overall topscorer på holdet med 9 mål gennem hele sin landsholdskarriere. På den baggrund ser vi heller ikke Italien som et realistisk bud som EM fodbold vindere.
Portugal er det sidste bud på EM betting på kommende EM fodbold vindere, hvor du også kan score pæne EM odds. Portugal vandt det første Nations League nogensinde afholdt, men i EM-kvallen har det knebet noget mere, og man synes stadig uhyggeligt afhængige af 36-årige Cristiano Ronaldo.
Det bugner med spændende portugisiske talenter, men spørgsmålet er, om mange af dem endnu er for unge til, at Portugal er et realistisk bud på kommende EM vindere i fodbold.
Vi håber, du er blevet klogere af vores gennemgang af bud på kommende EM mestre i fodbold. Skal vi lægge hovedet på blokken og svare på, hvem vinder EM, så bliver svaret Frankrig. Men meget kan nå at ske. Vil du læse om andet end hvem vinder EM, EM betting og favoritter, så anbefaler vi vores artikel om EM’s historie.